CookieCompliant er bygget til et konkret problem: cookie-compliance er ikke en engangsopgave, men noget der skal følges løbende, i takt med at en hjemmeside får nye scripts, plugins og integrationer.
I stedet for at virksomheder skal sætte et banner op én gang og håbe, det stadig er korrekt et år senere, scanner CookieCompliant siden løbende og opdaterer dokumentationen, når der sker ændringer.
Løsningen er bygget til at fungere i baggrunden: den skal være synlig for besøgende gennem samtykkebanneret, men usynlig i den forstand, at virksomheden ikke behøver bruge tid på den i hverdagen.
Som venture driver BEZT CookieCompliant videre med løbende opdateringer, i takt med at lovgivning og praksis på området udvikler sig.